Borgerjorden / Byjorden i Guldager

I Guldager Sognearkiv bestemte vi os for at prøve at finde historien om Borgerjorden. Til rådighed havde vi en medlems- og regnskabsbog for Guldager Borgerforening for årene 1941-1983, avisartikler fra »Vestkysten« fra 1941-1972 samlet af lærer Ejnar Randløv, der var lokal referent til avisen, samt to gode interview med henholdsvis Chr. Jacobsen og Hans Petersen, der desværre begge var på efterskole det år Borgerjorden eller Byjorden, som den kaldes i de gamle regnskaber, blev anlagt.
Efter anlæggelsen af den daværende Tarphagevej, nu Guldager Byvej, sidst i tredverne, lå der midt i byen en ubenyttet trekant jord, hvor græs og ukrudt voksede frit. Kommunen benyttede en del af arealet til oplagsplads for redskaber til vedligehold af vejene. Arealet var en torn i øjet på de omkringboende naboer. De besluttede med gårdejerne Magnus Olsen og Jørgen Petersen som initiativtagere, at der skulle anlægges en have på stedet. Da begge på det tidspunkt sad i bestyrelsen for Guldager Borgerforening, var det naturligt , at projektet blev borgerforeningens.
I Guldager Borgerforenings regnskabsbog kan man læse, at der i regnskabsåret 1941-1942 er udbetalt 25 kr. for gravning af plænen. Der er udbetalt 142 kr. 25 øre til gartner Knuth og indkøbt en plæneklipper til 49 kr. 50 øre. Det var mange penge, når man sammenholder det med medlemskontingentet, der dengang var på 2 kr. for en husstand og 1 kr. for en enlig. Det fremgår også af regnskabet, at borgerforeningen det følgende år modtog en gave på 100 kr. fra Magnus Olsen og Karl Pedersen til Byjorden.
Byjorden så dengang meget anderledes ud. Arealet var meget større, og det var et gammeldags haveanlæg med græsplæne, bede og en hæk hele vejen rundt. Om der har været flagstang helt fra begyndelsen, kan vi ikke se nogen steder, men det er meget sandsynligt, for i regnskaberne er der en udgiftspost på 15 kr. til maling af flagstang allerede i 1948-1949. Udenfor hækken var der grøfter langs vejene. Disse blev først jævnede i 1960, da byen blev kloakeret. Ud mod Guldagervej var der en havelåge og Chr. Jacobsen fortalte, at han huskede at der på et tidspunkt blev leveret en bro over grøften ved havelågen til en pris af 33 kr. 33 øre.
Umiddelbart efter Besættelsen opstod ideen om at rejse en fredssten på Borgerjorden. I regnskabsbogen kan man se de udgifter, der var forbundet med dette. Falck skulle have 55 kr. for transport af stenen, og stenhuggerfirmaet Billeschou 326 kr. I mappen med de gamle udklip fra »Vestkysten fandt vi referatet fra højtideligheden, hvor stenen blev afsløret. Som det fremgår af referatet havde borgerforeningen fået landmand og forfatter Salomon Frifeldt fra Ølgod til at holde talen. Han var en af den tids meget skattede forfattere og opnåede at komme på finansloven. Han døde i 1973 og ligger begravet på Begsnap Kirkegård. Der er rejst en mindesten for ham på en samlingsplads i Hejbøl Plantage.
I årene derefter er der i regnskabet en fast post på 250 kr. til »renholdelse af Byjorden«, plus diverse udgifter til gødning, planter og reparationer af redskaber og flag. I 1959 blev 1. etape af den foderstof, vi kender i dag, bygget og et par år senere blev der udvidet. For at skaffe plads til gode køreveje, blev der gjort indhug i Borgerhaven og man enedes om, at foderstofforeningens personale til gengæld påtog sig renholdelsen af det resterende areal. Denne aftale var gældende indtil lukningen af Guldager Foderstof. Senest har etableringen af cykelsti i krydset Guldagervej og Guldager Byvej krævet endnu en bid af Borgerjorden, men der er stadig en grøn plet med fredssten og flagstang tilbage.
Egetræet på borgerjorden er plantet af Guldager Borgerforening i anledning af Guldager's 700 års jubilæum i 1991.
Når flagstangen nævnes, må man ikke glemme byens trofaste »flagmænd«, der gennem årene har hejst byens flag i glæde og sorg. Gårdejer Jørgen Petersen påtog sig hvervet helt fra begyndelsen og som noget helt naturligt blev hans søn Hans Petersen draget ind i arbejdet, da han kom hjem som medhjælp for sin far i 1952. Hans nedlagde først hvervet for knap to år siden, og i dag er det Jens Larsen, der sørger for flaghejsningen til glæde for os alle.