En kanontransport

Under registreringsarbejdet i Guldager Sognearkiv stødte vi på et aftryk af Danske Statsbaners blad »Vingehjulet« fra 10. november 1947, hvor hovedartiklen »En kanontransport« fortæller om, hvordan man fik et af de fire store kanonrør, der var oplagt ved Guldager Station, fragtet til København.

De fire kanonrør var oprindeligt bestemt som reserverør til slagskibet »von Tirpitz«. Man har dog senere fundet ud af, at de snarere skulle anvendes til en opgradering af slagskibet »Gneisenau«. Dette blev imidlertid alvorligt beskadiget under et bombardement på værftet i Kiel. Som led i befæstningen af Jyllands vestkyst blev det bestemt, at der skulle bygges et batteri »Vogelnest« ved Blåvand, hvorfra  de fire 38 cm. skibskanoner kunne beskyde indsejlingen til Esbjerg havn.

Tyskerne nåede aldrig at få batteriet færdigt. Fundamenterne blev støbt og der blev bygget en bane fra Oksbøl til Blåvand, men kanonrørene, der var fragtet herop fra Tyskland, nåede ikke længere end til Guldager, idet broerne over Varde å skulle forstærkes for at klare den store vægt. Oplagspladsen lå øst for banelinjen (Skovridervej) og et gaffelformet sidespor førte derud. Ud for den ene ende opførtes en stor, bevægelig portalkran med 13 m spændvidde og en bæreevne på 175 tons. Både sidesporet og kranen var intakte og blev benyttet, da kanonrøret skulle flyttes.

Inden kanonrørene nåede til Blåvand kom kapitulationen, og den danske marine overtog rørene. Tøjhusmuseet i København var interesserede i at erhverve et af rørene og forhørte sig hos DSB om muligheden for at få det transporteret dertil. Røret var 20 m langt og vejede 110 tons. Det var fremstillet i Essen og havde nr. 89.

DSB rådede på daværende tidspunkt ikke over materiel, der kunne klare så stor en vægt, men man havde kendskab til, at det svenske jernbanevæsen rådede over en sådan specialgodsvogn, som man kunne låne.

Allerførst blev det dog undersøgt, om banelinjen, broer, færgeklapper og færger kunne klare den store vægt. Specialvognen var 10-akslet, 23,5 m lang og man beregnede bruttovægten til at blive ca. 160 tons. Sporene mellem Esbjerg og Tjæreborg blev afstivede og ligeledes visse steder på strækningen Fredericia – Nyborg. Hastigheden måtte her nedsættes til 10 km i timen.

Når disse forholdsregler blev taget, lod det sig gøre, og den 10. september overførtes specialvognen fra Malmø til København og videre derfra til Guldager.

Selve læsningen fandt sted mandag 15. og tirsdag 16. september. Færdiglæsset nåede røret 3,98 m op over skinnetop og havde i den højde en bredde på 2,70 m i den tungeste ende (bundstykket), og mundingen af røret ragede 3-4 m ud over vognenden. Røret var fastgjort med opklodsning, kiler og metalkæder.

Onsdag den 17. september afgik særtoget fra Guldager mod Esbjerg. Forrest maskinen, der skulle trække toget, så to godsvogne, specialvognen, en løber og en godsvogn.

Langs hele ruten var der mødt mange tilskuere op. I Odense ca. 1000 mennesker og på Nyborg Station 6-700. I Brørup var hele skolen mødt op med lærerne i spidsen.

Fra DSB udtalte man »Rejsen fra Guldager til Korsør foregik programmæssigt – »uden slinger i kanonen« – således som enhver veltilrettelagt befordring skal foregå«.

Vogntoget ankom til Københavns Godsbanegård torsdag den 18. september. Selve aflæsningen skulle ske i Kristiansgade ud for Tøjhusmuseets indgang. Den sidste etape var noget besværlig og tog halvanden time, idet man skulle passere nogle skarpe kurver.

Aflæsningen foregik ved hjælp af to flydekraner, den ene tilhørende marinen, den havde en løfteevne på 75 tons, den anden tilhørte Københavns Havnevæsen, den havde en løfteevne på 50 tons. Kranerne lagde sig side om side ved bolværket ud for vognen, løftede samtidigt kanonrøret så højt, at jernbanevognen var fri, så en rangermaskine kunne trække den væk. 

I mellemtiden havde folk fra Falck og Tøjhusmuseet bygget et fundament af sveller og lagt en tyk jernplade ovenpå. Pladen blev smurt med et godt lag konsistensfedt. Her skulle kanonrørets flade bundstykke hvile. De to kraner skulle så lidt efter lidt dreje kanonrøret, så det kom til at ligge med retning mod museets indgang, den tunge ende hvilende på fundamentet, mens rørets munding ragede ud over flydekranens dæk.

Falckfolkene byggede en skinnevej på sveller tværs over gade og fortov ind i museumsgården, og ved hjælp af nogle vognaksler blev røret trillet ind på plads. Aflæsningen var fuldført. Den tog fra kl. 10-15 den ene dag og hele formiddagen den følgende dag. Den mellemliggende nat blev den ene flydekran liggende for at advare gadefærdslen.

Tøjhusmuseets kanonrør blev i 2005 flyttet til Hanstholm, hvor det står i dag.

De tre andre kanonrør blev solgt og hugget op.

Skulle nogen have lyst til at læse artiklen i sin fulde længde, er de velkomne i Guldager Sognearkiv. Der er åbent den første onsdag i hver måned (juli undtaget) fra 9.30 til 11.30 eller efter aftale.