Fredag den 24. juni 2011 er sidste skoledag på Guldager Skole

Nedenfor gengives, efter aftale med skoleinspektør Aage Jespersen, besked fra Guldager Skoles hjemmeside og forældreintra:


Der er i øjeblikket hektisk aktivitet på skolen med sortering, nedpakning og flytning. Det er planen, at det meste af det, der skal flyttes, skal være pakket, inden eleverne får sommerferie.

På trods af flytterod og 280 flyttekasser vil den sidste skoledag blive markeret på særlig vis.

Om formiddagen vil der være de sædvanlige aktiviteter, som der har været tradition for igennem mange år.

I tidsrummet fra kl. 12 – 14 vil der være et særligt afslutningsarrangement: Der er bestilt musik, pølsevogn, hoppeborge mm., og der er gratis pølser og sodavand mm. til eleverne.

De, der har tid og lyst til at være med, er velkomne.

Vi håber på godt vejr, så vi kan være udendørs. Ellers må vi rykke sammen indenfor.


Med venlig hilsen
Aage Jespersen

Kiva Grafisk