Konfirmationen - som vi husker den

Så har der igen været konfirmation med festklædte unge, højtidelighed i kirken, fester med god mad, taler og sange og ikke at forglemme mange gaver.
Konfirmationen blev indført i Danmark i 1736, da den pietistiske bevægelse dominerede. Dengang og langt frem i tiden betragtede man konfirmationen som overgangen fra barn til voksen, og arbejdslivet begyndte for alvor derefter. Konfirmationen gav desuden adgang til at modtage nadveren.

1956
Jens Christian Larsen blev født i Guldager den 11. oktober 1941.
Han gik i skole i Guldager, og i 1955/56 gik han til præst (konfirmationsforberedelse) hos pastor August Thomsen i den gamle præstegård, Præstemarksvej 33, tæt ved Mølledammen. En formiddag om ugen samledes de vordende konfirmander fra Sædding, Hjerting og Guldager til undervisning et par timer, for derefter at køre tilbage til deres respektive skoler og færdiggøre dagens undervisning. Selvom konfirmanderne kom fra tre forskellige skoler, mindes Jens ikke, at der var problemer med disciplinen. Alle havde stor respekt for Pastor Thomsen.
Jens blev konfirmeret i Guldager kirke den 28. april 1956.
Den efterfølgende fest blev holdt i hjemmet Elmegårdsvej 5, som Jens har overtaget efter forældrenes død. Han mærkede ikke meget til forberedelserne i hjemmet. Han var en dreng og blev derfor ikke inddraget i de huslige aktiviteter. Dem ordnede hans mor. Dog husker han, at hans far kørte ud til en gård i omegnen, hvor sønnen var blevet konfirmeret året før, for at købe hans konfirmationstøj til Jens. Det var en fin habit, der kun var brugt få gange.
Jens husker ikke bestemt, hvad menuen stod på den dag, men er næsten sikker på at det var suppe, steg og dessert. Hans bedsteforældre var inviteret med til festen og nogle få gæster. Der var ingen sange og heller ingen taler eller andre indslag. Den eneste gave, Jens helt klart husker, var et ur.
I avisen havde Jens’ far læst, at Esbjerg og Omegns Brugsforening, der lå på hjørnet af Gl. Vardevej og Grådybet, søgte en dreng til forefaldende arbejde. Om mandagen, dagen efter konfirmationen, kørte han nede fra havnen, hvor han arbejdede, op til brugsforeningen og fik aftalt, at Jens kunne begynde der. Han kørte derpå på sin motorcykel  til Guldager efter Jens, som så var i brugsen, indtil hans far hentede ham efter fyraften. Dagen efter cyklede Jens selv derind. Voksenlivet var begyndt.

1981
Lene Hvelplund Nielsen er født i 1967 i Varde, men familien flyttede til Guldager og Lene blev konfirmeret i Guldager kirke St. Bededag 1981.
Året forinden havde hun gået til konfirmationsforberedelse hos sognepræst Niels Henning Borup i præstegården i Guldager. Dengang skulle man i kirke ca. 10 gange, og Lene husker specielt en af gangene. Hun og en klassekammerat ville til aftengudstjeneste og havde forinden besøgt den lokale slikbutik, hvor de havde købt godt ind. Inde i kirken satte de sig i den bageste del, hvor de troede, at de var ugenerte, men skæbnen ville, at de var de eneste kirkegængere den aften. De følte, at kordegnen holdt skarpt øje med dem under hele gudstjenesten, så der blev ikke ro til at hyggespise.
Det kneb for nogen på holdet at få passet kirkegangen, så de blev kaldt ind til pastor Borup og fik at vide, at hvis de ikke deltog i gudstjenesterne, kunne de ikke blive konfirmerede.
Lene husker også, at når pastor Borup skulle have en rygepause, lykkedes det tit på en eller anden måde, at få hans hund lukket ind i konfirmandstuen. Den kunne godt lide slik, så der gik en del tid, inden den blev indfanget og lukket ud igen til stor morskab for konfirmanderne.
Efter højtideligheden i kirken blev der holdt fest i hjemmet på Skelbækvej. Forud for festen havde Lenes forældre brugt et par aftener på at flytte rundt på møblerne, så der blev plads til gæsterne. Der var ca. 30 med på selve dagen, familien på begge sider og fætre og kusiner. Maden kom fra Henne Kirkeby Kro, og under middagen kom der 3-4 sange. Lene fik mange gaver bl.a. en cykel, sovepose, rygsæk, et kamera, et ur, smykker og penge.
Men for Lene og hendes forældre var konfirmationen ikke forbi. Alle, der havde givet gave, skulle inviteres til efterkonfirmation enten til spisning eller kaffe. Det strakte sig over et par gange.
Om mandagen, Blå Mandag, samledes konfirmanderne og spiste morgenmad sammen. Derefter gik turen med De blå Busser over grænsen til Tyskland, hvor der blev handlet Hansa øl og slik i lange baner. Om aftenen blev der holdt fest hos en af konfirmandernes forældre, men tirsdag morgen var det op og i skole.
Efter sommerferien begyndte hele holdet på Bryndum Skole, hvor Lene gik de næste tre år.