Vestkystvejen 30 år

Temaet for årets byfest i Guldager er »80’erne«. Hvad skete der egentlig i Guldager i firserne? I Sognearkivet har vi forsøgt at finde nogen af de begivenheder, der skete i lokalsamfundet. Gennem det arbejde opdagede vi, at det i år, meget tæt på afholdelsen af byfesten, er 30 år siden den etape af Vestkystvejen, der har haft betydning for Guldager, blev indviet.

Den 2. juli 1987 blev den nye vej­strækning kørt igennem med en bus, og præcis klokken 12 åbnedes den for trafikken, da formanden for amtsrådets Udvalg for Teknik og Miljø, Anton Bruun, fjernede vejspærringen ved Bryndumdam. Ved åbningen var der repræsentanter fra Trafikministeriet og fra Vejdirektoratet og fra Folketinget deltog formanden for Trafikudvalget J. K. Hansen samt de lokale folketingsmedlemmer Helge Mortensen og Laurids Tørnæs. Fra Esbjerg Kommune deltog borgmester A. K. Nielsen, viceborgmester Keld Vagner Jensen og formanden for Teknisk Udvalg Søren Peter Nielsen og amtet var repræsenteret ved blandt andre amtsborgmester Frode Mad­sen.

Tanken om at etablere en vej nord om Esbjerg gik tilbage til tresserne, til Bryndum Sogneråd, der dengang ønskede at få landevejen ført syd om Tarp. Senere opstod tanken om at lede trafikken uden om flere mindre bysamfund. I begyndelsen af halvfjerdserne blev linjeføringen fastlagt, så der blev taget hensyn til, at nyplanlagte bolig- og industriområder fik nem adgang til E66 og A11. Samtidig blev den nye motortrafikvej en »genvej« for de mange turister, der året igennem besøgte Blåvand og Vejers. I den første tid blev vejen kaldt både Vestkystvejen og Esbjergvejen.

I foråret 1979 gik arbejdet i gang, og et år senere blev den første etape på 5 km udenom Kokspang åbnet for trafik. Den strækning kostede i datidens kroner 16 millioner.

I sommeren 1982 begyndte arbejdet med de næste 8 km nord om Guldager og syd om Tarp. Det var en meget vanskelig og dyr strækning, idet der skulle bygges hele 7 broanlæg, hvoraf et par var meget komplicerede f. eks. den bro, der skulle bære togtrafikken mellem Esbjerg og Varde. Her var man en overgang nødt til at forlægge sporene til en dæmning over en strækning på 1,2 km, mens broen blev bygget.

Der blev fjernet 600.000 kubikmeter jord, en del blev erstattet med grus. Det blev hentet i en grusgrav i Kokspang. Amtet købte den simpelthen. De vanskelige forhold gjorde det umuligt at dele arbejdet op, så det kom til at tage 5 år, dog inklusiv en forsinkende sparerunde. I forbindelse med anlægningen af vejen blev 80 lodsejere involveret i jordfordeling.

Denne sidste etape kom til at koste 100 millioner kroner, heri er medregnet forlægningen af Tarphagevej på 3 km. og en stor rasteplads ved Kokspang. Det var en dyr vej, dobbelt så dyr pr. km. som en  almindelig motortrafikvej.

For Guldager betød det et par ændringer af gadenavne. Tarphagevej blev til Guldager Byvej inden for byskiltet, og udenfor dette Kokspangvej.

Stor var forbavselsen i Guldager, da man opdagede, at der ikke var henvist til byen på skiltningen ved afkørslen ved Tarphagevej. Det måtte være en misforståelse. Borgerforeningen rettede henvendelse til Amtet for at få den rettet, men blev belært om, at alle regler og paragraffer var overholdt i henhold til vejvisning på det overordnede, rutenummererede vejnet, der er præciseret i Vejdirektoratets udgivelse »Fjern- og nær­måls­katalog«, der var gældende for hele landet. I det eksisterede Guldager slet ikke. Borgerforeningen tog kampen op. Forskellige næringsdrivende tilkendegav skriftligt, at de ikke kunne acceptere, at de ikke eksisterede. Der blev sendt en skriftlig anmodning til Amtet om at komme på skiltet, og ved udgangen af året, den 9.12. 1987 modtog Borgerforeningen en skriftlig meddelelse om, at »Guldager 1 km« ville blive tilføjet.